Debatten om fremmedsprog i skolerne er tilbage

”Eleverne ønsker ikke flere sprog i skolen” – ”Stærkt bekymrende”. Igen er fremmedsprog i skolen blevet et emne i medierne. Eleverne fravælger fransk, tysk og spansk angiveligt fordi de ikke kan se hvad de skal bruge fremmedsprogene til. ”Jamen, sprogene er bærere af kultur og medmenneskelig forståelse”. ”Det er nemmere for erhvervslivet at få aftaler i hus, når de kender sproget og kulturen i det land, de vil handle med, siger Bodil Due.” (Ritzau). Sådanne luftige udtalelser preller tilsyneladende af på de unge mennesker. Jeg er i den privilegerede situation at jeg er ganske enig med begge parter: Ja, det er et kæmpetab kun at kunne sit modersmål og engelsk. Og ja, jeg forstår til fulde dem der har svært ved at se nytteværdien af fremmedsprogene. Det har jeg et bud på: vi skulle overveje om fremmedsprog har forskellige roller. Der er sproget som det er anvendt i den fremmede lokalitet: det åbner kulturelle døre og skaber medmenneskelig kontakt; og der er sproget anvendt mellem lokaliteterne når enighed skal opnås og aftaler indgås. Koblingen mellem det personlige og det professionelle – mellem det lokale og det globale. Prøv at konversere med din tyske modpart på tysk; indled et møde i Tyskland på tysk. Og gennemfør derefter mødet på engelsk. Ligeså naturligvis på spansk og fransk. Er der nogen der har fortalt eleverne at fremmedsprog skal bruges forskelligt? Ja, jeg ved udmærket godt at tyskere, spaniere, og franskmænd ikke alle er så skrappe til engelsk. Men det kommer!