En nordisk identitet – findes den?
Det ellers konservative magasin, the Economist, bragte i deres seneste januarnummer en række artikler om de nordiske lande og deres påfaldende succes med at tackle finanskrisen.
Analysen finder en kombination af en stærk tillid i befolkningen til ”systemet” som så kvitterer med at yde tryghed på arbejdsmarkedet. Ord som innovation, disciplin, etik, pragmatik, lav befolkningstæthed og fraværet af lokale konflikter beskriver væsentlige årsager til at ”vi” synes at klare krisen bedre end vores sydlige brødre og søstre.
Svenskere betragtes som mere formelle og konsensusøgende end danskerne, der til gengæld har en mening om alting og mangler sans for vekselvirkningen mellem det formelle og det uformelle; finnerne siger ikke så meget, men har alligevel et stærkt beundret skolesystem, et uforståeligt sprog og et stærkt innovationsbrand; nordmændene holder sig uden for EU, men følger alligevel med i det europæiske uden at have synderlig indflydelse på hvad der foregår – de har så mange olie- og gasfelter at de har råd til at gøre hvad de vil. Og islændingene, der med ukuelig stædighed er ved at kæmpe sig ud af en fuldstændig fallit som de godt nok selv havde skabt. Stereotyper om vores forskelligheder er der mange af.
Men hvem er ”vi” egentlig? I samtalen mellem to redaktører på the Economist omtales vi som ”the Nordics” – og en enkelt gang utilsigtet som ét land. Har vi en fælles-nordisk bevidsthed? En nordisk model? Lighed, retfærdighed og sund fornuft? Tror verden udenfor mon at vi i Norden inderst inde er socialdemokrater? Se interviewet her.
GlobalDenmark 