Ja til sprog – men glem ikke relevansbroen!

Vi har hørt det før: engelsk har fået overtaget i det danske sproglandskab. Tysk, fransk og spansk lever en hensygnende tilværelse. Aftenskolernes kataloger bugner ikke længere med tilbud om sprogkurser. Translatører og sproglærere er bekymrede – for globaliseringen og måske også for deres levebrød.

Relevansbroen

”Vi skal have flere sprog!” ”Uden sprog, ingen globalisering!” De færreste vil vist være uenige heri. Der undervises da også både i fransk, tysk og spansk i gymnasiet. Mange elever synes ligefrem at det er sjovt at lære sprog. Men sproget skal give mening for at det faktisk bliver brugt.

I skolen lærer mange elever sprog fordi de har fået at vide det er en god idé, giver en god karakter eller fordi de kan få adgang til et bestemt studium. Men der mangler en forbindelse mellem sproget og det sproget skal bruges til: vi kunne kalde det relevansbroen.

Derfor kan mange elever, trods flere års undervisning med pæne karakterer, ikke bruge deres sprogkundskaber til ret meget efter endt skolegang. Sproget fordamper.

Engelsk

En undtagelse er engelsk. Dette sprog er blevet berømmet og udskældt for at være altdominerende. Berømmet fordi det er så vældig praktisk i en lang række sammenhænge. Berygtet fordi det kan opfattes som en trussel mod andre sprog, også mod vores forskellige modersmål. Debatten har kørt i mange år uden rigtig at komme ud af stedet: Som en orm i et æble æder engelsk sig ind på vores egne sprog. Der tales om domænetab og kulturkrise. Vi paralyseres.

Vi fokuserer måske mere på ængsteligheden end på fantastisk sproglig diversitet, det danske sprogs dynamiske udvikling i med- og modspil med andre sprog, nye forretningsområder, kontrakter og projekter der lykkes i kraft af sproglig kompetence og kulturel indsigt.

På lidt længere sigt bliver engelsk ikke længere et ”fremmedsprog”, men et stedse mere globalt sprog med en masse lokale varianter. Engelsk har tag i sine brugere, fordi sproget umiddelbart skal bruges og bliver brugt. Efterhånden også i Spanien, Frankrig og Tyskland. Engelsk gør kommunikation mulig på tværs af mange landegrænser. Kan man ikke engelsk, må man blive hjemme i den sproglige landsby. Derfor er gode engelskkundskaber også udtryk for magt, elite og prestige, ikke mindst hos dem der føler sig hægtet af fordi de ikke mestrer engelsk.

Relevans skabes på mange måder

At lære spansk, tysk og fransk så det holder i længden, er båret af at brugeren har en akut oplevelse af glæde, udvikling og ikke mindst nødvendighed. I modsætning til engelsk, er oplevelsen af praktisk relevans i forbindelse med andre sprog ikke rigtig til stede. Den skal skabes!

Sporten er et eksempel herpå. Vi har fået en tennisstjerne som nok skal lokke mange mennesker tilbage til ketcher, serv og stopbolde. Broen mellem succes og det at spille tennis er der i hvert fald. Alle tiders danske tennisstjerne er ikke bare dygtig til at spille tennis – hun kommunikerer på et engelsk som giver indtryk af 19-årig naturlighed og ægthed. Det bliver der lagt mærke til. Hun er nu en etableret mediedarling med en stor folkelig gennemslagskraft over hele verden. Miss sunshine. Og så endda også på polsk!

Hvis vi vil være tennisstjerner, skal vi helst også være gode til engelsk. Hvis vi vil forstå teksterne i rockmusikken, de talrige soaps, computerspillene, skal vi være gode til engelsk. Hvis vi vil gøre os bemærket internationalt inden for forskning, uddannelse eller i erhvervslivet, skal vi mestre engelsk på et højt niveau. Vi kommunikerer på dansk i landsbyen, men på engelsk udenfor. Ikke altid særlig godt. Det er i sig selv en stor udfordring.

Faktum er at engelsk har forbindelse til vores dagligdag og vores omverden som intet andet sprog. Der er ingen vej uden om: engelsk er kommet for at blive. Det behøver ikke at være på andre sprogs bekostning. Men samfundet og ikke mindst erhvervslivet skal bidrage til at det er umagen værd at lære andre sprog.

Skal man fx udstationeres i Spanien, vil der være en direkte forbindelse mellem det at kommunikere på spansk og ens tilværelse i landet. Relevansbroen står der i al sin pragt – her er der alle muligheder for at man kan tilegne sig sproget, forstå kulturen og indgå i sociale situationer på spansk. Man skal ville, man skal have mulighed for det, fordi det er nødvendigt. Her og nu.

Öresundsbron

Glemmer vi relevansbroen, glemmer vi sproget. Det er ikke nok at det er sjovt eller at vi får at vide at det er vigtigt – det skal bruges og opleves. Sproglærere og translatører græder før andre: for dem er der en kobling mellem deres profession og sproget. De er af gode grunde meget bekymrede. Vi andre er ligeglade med mindre vi ser en fordel i at mestre sproget: ikke som en akademisk øvelse, men som et konkret redskab med en konkret værdi.

Måske kan vi takke broen over Øresund for den store interesse der angiveligt er for at studere dansk på universitetet i Lund, ligesom broen har gjort vores møde med svensktalende ekspedienter i københavnske stormagasiner til en dagligdags foreteelse. Relevansbroen kan være helt konkret i stål, beton og brobizz. Måske bliver vi med tiden mindre tilbøjelige til at slå over i engelsk når vi kommunikerer med vores broderfolk ”från hinsidan”.

10 relevansbroer

Tysk, fransk og spansk – ”store” sprog af vigtighed for vores lille land – har svindende bevågenhed. Det er lidt af et paradoks i en tid hvor globalisering er blevet et hverdagsord. Der er ikke megen prestige i at tale tysk, og fransk tales ikke længere i magtens korridorer. Problemet lader fortsat til at være af abstrakt akademisk karakter forbeholdt sproglærere og oversættere. Sådan er det ikke: vi taber ordrer fordi vi ikke er dygtige nok til sprog og har nok indføling med fremmede kulturer. Det er noget erhvervslivet kan forstå og kan måske bane vejen at vi får bygget nogle flere relevansbroer.

Her er ti bud på hvordan vi kan stimulere til større og bredere opmærksomhed på sprog.

• Der bør stilles konkrete krav til sprogfærdigheder – og ikke kun i engelsk – ved ansættelse af nye medarbejdere, som skal belønnes derefter.
• Vi skal have flere franske serier, spanske krimier, italienske pop-programmer i fjernsynet. Det er længe siden vi har set serier som ”Der Alte” eller den italienske ”Blæksprutten” – eller et brasiliansk familiedrama. Fælles for dem alle var at de var meget forskellige fra det vi har vænnet os til fra ”over there”. En anden lyd, en anden tilgang.
• Lad os høre om akvariefisk, mad eller motorcykler på tysk – eller tyrkisk. ”Jeg elsker BMW-motorcykler – derfor læser jeg tyske motorblade”. Det er BMW’en der gør sproget interessant, ikke omvendt.
• Lær eleverne at bruge internettet på andre sprog end engelsk – bare en gang imellem, og få dem til at opleve nye verdener og sproglige sammenhænge. Cliquez ici.
• Hvad med ugens italienske rubrik i Politiken? Gerne om emner vi allerede har læst om på dansk, noget vi umiddelbart kan relatere til, så vi oplever hvor tæt sprogene er på hinanden.
• Et vejskilt på motorvejen hvor der står: ”Reisen, nicht rasen” – noget vi forstår og kan identificere os med.
• Vi skal høre danske politikere, kongelige og tv-stjerner kommunikere på andet end engelsk – om at komme inden for i andres sproglige landsbyer, vinde tillid – og måske endda gøre forretning.
• Et fast indslag i tv-avisen på et andet sprog. Hver onsdag en 2-minutters-sekvens på russisk om den mest blærede russiske højteknologi, om torsdagen hverdagsmad på fransk, osv. Vi skal høre en fed joke på urdu – og lære at forstå den. Vi hører lyden, får lyst til at parodiere den og lære mere af vores medborgere fra Pakistan. Én uge – syv sprog.
• Ministerier og ambassader kan skabe ære og prestige ved at fremme sprog: hvem modtager mon årets franskpris, tyrkisktrofæ, gyldne spanskpalmer?
• Bibliotekerne lægger hus til en rigdom af lydbøger, ordbøger, litteratur, blade og tidsskrifter på alle mulige sprog. Roskilde Biblioteker har haft gode erfaringer med projektet ”Engelsk for alle” der appellerer til dem der ikke nødvendigvis har en særlig interesse i sproget som sådan, men er interesseret i hvad det bringer med sig. Med udgangspunkt i et udvalg af temaer – fx mekanik, mode, kæledyr, livsstil – tilbydes ressourcer der er tilpasset brugerens konkrete sproglige formåen og samtidig er helt relevante. Se www.engelskforalle.dk  De fremmede sprog skal synliggøres, tematiseres, gøres sjove og nærværende.

Mulighederne er utallige. Der er ikke nødvendigvis ”fra tanke til faktura” i dem alle. Men vi skal begynde et sted. Lad os bygge relevansbroer til sprogene!