Skal vi være venner?

Jeg var for nylig inviteret til at gennemføre en 4-timers workshop for udenlandske studerende på Syddansk Universitet i Odense. Formålet var at sætte dem bedre i stand til at forstå ”den danske kode” i forbindelse med at søge arbejde: hvad skal man være særligt opmærksom på fx i forbindelse med en jobsamtale i en dansk virksomhed? Baggrunden for workshoppen er et politisk ønske om at fastholde udenlandske akademikere i regionerne uden for København.

På denne workshop var deltagerne relativt unge. Hvor jeg normalt arbejder med seniorforskere og Ph.d-studerende, bestod denne gruppe af ca. 30 kandidatstuderende, altså mennesker i midten af 20’erne, heraf mange fra Østeuropa og en del fra Centralasien.

Inden vi for alvor går i gang med en sådan workshop, spørger jeg rutinemæssigt deltagerne om de har emner eller problemstillinger, de gerne vil have særligt fokus på. Relevans og værdiskabelse er kodeordene! Det gjorde jeg også her. Jeg havde forventet noget om kultur, arbejdsmarked, virksomheder og karriere. Men nej; stort set alle bad om ideer og tips til hvordan man får danske venner. Danskere var generelt meget svære at komme ind på livet af, og selvom man gjorde ihærdige forsøg i det sociale samvær på kollegiet og i kantinen, viste det sig at være et altoverskyggende problem. Er der noget ved os danskere der gør det så svært?

I min bog ”Communicating across borders” kalder jeg begrebet ”hygge” social encapsulation, altså den form for intimitet der giver stor tryghed indadtil, og som holder andre ude. Vi vil nødig forstyrres. ”Arh, nu havde vi det lige så hyggeligt”. Er der noget om snakken?

Debatten om fremmedsprog i skolerne er tilbage

”Eleverne ønsker ikke flere sprog i skolen” – ”Stærkt bekymrende”. Igen er fremmedsprog i skolen blevet et emne i medierne. Eleverne fravælger fransk, tysk og spansk angiveligt fordi de ikke kan se hvad de skal bruge fremmedsprogene til. ”Jamen, sprogene er bærere af kultur og medmenneskelig forståelse”. ”Det er nemmere for erhvervslivet at få aftaler i hus, når de kender sproget og kulturen i det land, de vil handle med, siger Bodil Due.” (Ritzau). Sådanne luftige udtalelser preller tilsyneladende af på de unge mennesker. Jeg er i den privilegerede situation at jeg er ganske enig med begge parter: Ja, det er et kæmpetab kun at kunne sit modersmål og engelsk. Og ja, jeg forstår til fulde dem der har svært ved at se nytteværdien af fremmedsprogene. Det har jeg et bud på: vi skulle overveje om fremmedsprog har forskellige roller. Der er sproget som det er anvendt i den fremmede lokalitet: det åbner kulturelle døre og skaber medmenneskelig kontakt; og der er sproget anvendt mellem lokaliteterne når enighed skal opnås og aftaler indgås. Koblingen mellem det personlige og det professionelle – mellem det lokale og det globale. Prøv at konversere med din tyske modpart på tysk; indled et møde i Tyskland på tysk. Og gennemfør derefter mødet på engelsk. Ligeså naturligvis på spansk og fransk. Er der nogen der har fortalt eleverne at fremmedsprog skal bruges forskelligt? Ja, jeg ved udmærket godt at tyskere, spaniere, og franskmænd ikke alle er så skrappe til engelsk. Men det kommer!