Skal vi være venner?

Jeg var for nylig inviteret til at gennemføre en 4-timers workshop for udenlandske studerende på Syddansk Universitet i Odense. Formålet var at sætte dem bedre i stand til at forstå ”den danske kode” i forbindelse med at søge arbejde: hvad skal man være særligt opmærksom på fx i forbindelse med en jobsamtale i en dansk virksomhed? Baggrunden for workshoppen er et politisk ønske om at fastholde udenlandske akademikere i regionerne uden for København.

På denne workshop var deltagerne relativt unge. Hvor jeg normalt arbejder med seniorforskere og Ph.d-studerende, bestod denne gruppe af ca. 30 kandidatstuderende, altså mennesker i midten af 20’erne, heraf mange fra Østeuropa og en del fra Centralasien.

Inden vi for alvor går i gang med en sådan workshop, spørger jeg rutinemæssigt deltagerne om de har emner eller problemstillinger, de gerne vil have særligt fokus på. Relevans og værdiskabelse er kodeordene! Det gjorde jeg også her. Jeg havde forventet noget om kultur, arbejdsmarked, virksomheder og karriere. Men nej; stort set alle bad om ideer og tips til hvordan man får danske venner. Danskere var generelt meget svære at komme ind på livet af, og selvom man gjorde ihærdige forsøg i det sociale samvær på kollegiet og i kantinen, viste det sig at være et altoverskyggende problem. Er der noget ved os danskere der gør det så svært?

I min bog ”Communicating across borders” kalder jeg begrebet ”hygge” social encapsulation, altså den form for intimitet der giver stor tryghed indadtil, og som holder andre ude. Vi vil nødig forstyrres. ”Arh, nu havde vi det lige så hyggeligt”. Er der noget om snakken?

Sproglige bekymringer: Old hat – Déjà vu?

I Berlingske Tidende den 3. juli kunne vi atter læse at danskerne ’er blevet dårligere til at mestre andre sprog end vores eget danske modersmål’. Jeg skriver ’atter’ for vi har set det mange gange før. Vi bliver trøstet med at vi fortsat er bedre end de fleste, men at det er ’stærkt bekymrende’. Interessant nok har vi også talrige gange set hvordan det danske sprog angiveligt bliver forurenet af andre sprog, især engelsk. Den stærke bekymring, som har eksisteret i årevis i den sproglige debat herhjemme, forekommer diffus. Det er på tide at få defineret lidt mere på præcist hvad Uddannelsesminister Morten Østergaard mener når han siger at vi ’har et behov for at kigge på, hvordan vi fremmer vores sprogkundskaber.’ Kigge på? Hvilke sprogkundskaber? Skal der prioriteres? Jeg er i gang med at skrive en bog om bl. a. dette emne. Den er planlagt til at udkomme i efteråret.  Læs forordet ’Why English?’ på denne blog.

Læs også min artikel ‘Ja til sprog – men glem ikke relevansbroen!’

Den stille sabotage

Manglende kendskab til eller interesse for virksomhedens kultur kan give anledning til “tacit sabotage”, altså det fænomen hvor aktørerne tilsyneladende er helt med og udadtil bakker op, og først sent i processen viser det sig at der på uforklarlig vis ikke bliver implementeret eller fulgt op som aftalt i begejstringens rus. Den “stille sabotage” kan være ødelæggende for en nok så gennemtænkt strategi og fortjener større opmærksomhed når strategien kommunikeres ud i virksomheden.